Danmark er en svinefabrik, men jeg giver ikke op!

Vi skal ikke give op på naturen – og vi skal ikke give op på Danmark

I Danmark har vi i årtier accepteret fortællingen om, at vi er – og skal være – en svinenation. Som om vores identitet er bundet op på, hvor mange grise vi kan proppe ind på et lille landareal. Selv hvis vi halverede produktionen i morgen, ville vi stadig producere flere svin per indbygger end noget andet land i verden.

Det er, som om vi kollektivt har udviklet et slags nationalt Stockholmsyndrom:
“Okay, vi har ikke behov for natur. Vi er et landbrugsland.”

Og så har vi endda forsøgt at finde stolthed i det.

Et land vi elsker – med en natur vi har svigtet

Vi danskere er et fantastisk folk. Der er ingen andre mennesker, jeg hellere vil leve blandt. Hver gang jeg er ude i verden, savner jeg Danmark – vores humor, vores fælles referencer, og ja, selv den Helle Helle-roman, vi alle sammen hakkede os igennem i folkeskolen.

Det er her, vores rødder er. Det er her, vores familier bor. Og det er her, vi hører til. Derfor nægter jeg at give op på Danmark, selvom vi – på trods af alt det gode – har den dårligste natur i verden. Ja, faktisk helt bogstaveligt: Danmark ligger i bunden internationalt, når det gælder biodiversitet og naturkvalitet.

Hvorfor? Fordi vi eksporterer svin

Der findes én altoverskyggende grund til, at vores natur er så ødelagt. Og den er næsten absurd i sin enkelhed: svineeksporten.

Vi bruger enorme arealer på foderproduktion, vores vandmiljø presses af ammoniak og gylle, og vores natur bliver klemt helt væk. Alligevel tjener vi knap nok på det, fordi landbrugets tilskud og støtteordninger er så massive, at skatteyderne i praksis finansierer en stor del af produktionen.

Det er en længere historie – men en vigtig en. Og den fortælles igen og igen i bunker af rapporter, bøger og undersøgelser.

Hvis vi kunne løsrive os dengang – kan vi også gøre det nu

For over 200 år siden stod danske bønder i en langt sværere situation. De var stavnsbundne. De havde ingen penge, ingen politisk stemme, ingen mulighed for at organisere sig. Alligevel formåede de at rejse sig, kræve deres frihed og skabe en ny fremtid.

Hvis de kunne frigøre sig under de vilkår – hvorfor skulle vi så ikke kunne frigøre os fra svineeksportens greb i dag?

Jeg nægter at give op

Jeg vil kæmpe for et Danmark med plads til natur, liv og variation. Et Danmark, der ikke defineres af svinefabrikker, men af mennesker, fællesskab og landskaber, vi kan være stolte af.

Og jeg er overbevist om, at vi kan lykkes. Ikke fordi det bliver let, men fordi vi før har vist, at vi kan ændre retning, når det virkelig gælder.